En ledelsespodcast om alt fra store beslutninger til hverdagsbenspænd. Vi taler ærligt og nysgerrigt med gæster, der gør dig klogere på ledelse i praksis.
Da Anne-Louise Sommer i 2011 blev direktør for Designmuseum Danmark, kom hun med en baggrund som forsker, underviser og rektor. Opgaven var at forny museet og gøre det relevant for langt flere mennesker.
Siden har hun stået i spidsen for en omfattende transformation, hvor museet er blevet renoveret, og det årlige besøgstal er vokset fra 60.000 til 360.000.
I denne episode af Det du leder efter taler Helle Bro med Anne-Louise om at forene dyb faglighed med god forretning, gribe muligheder og træffe modige beslutninger.
Og om hvorfor man selv efter 15 år som direktør kan opleve at skulle lære sin lederrolle på ny, når organisationen udvikler sig.
26 Oct 2026
Jonas Dahl: Min første tid som CEO
Fra den ene dag til den anden blev Jonas Dahl konstitueret som regionsdirektør i Region Midtjylland. Med ét stod han med ansvaret for 30.000 medarbejdere, en spareplan på 300 millioner kroner og en organisation præget af politisk turbulens.
I denne episode af Det du leder efter taler Helle Bro med Jonas om hans første tid som øverste administrative leder. Om at genopbygge tillid, blive chef for tidligere kolleger og lære at lede en organisation, hvor man ikke længere kan være tæt på det hele.
19 Oct 2026
Tina Hørbye Christensen: Min første tid som CEO
Hvordan finder man sin egen vej som ny CEO, når strategien allerede er lagt, og en kæmpe transformation er i fuld gang?
Da Tina Hørbye Christensen tiltrådte som CEO for Rejsekort & Rejseplan, overtog hun ansvaret for en digital transformation, der berører millioner af danskere. Men i stedet for at komme med sin egen 100-dagesplan valgte hun at lytte først.
I denne episode af Det du leder efter fortæller Tina om at finde sit ståsted som ny CEO, skabe tillid til et eksisterende ledelsesteam og sætte sit eget præg på en forandring, hun ikke selv havde sat i gang.
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Apple Podcasts (US)
4.0 / 5
1 ratings
Spotify
5.0 / 5
1 ratings
Contact bro fm
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine