Jens og Anders SCIFI Snakker sig gennem månedens science fiction bog. De skiftes til at vælge. Find inspiration til din næste læseoplevelse i det ydre rum på SCIFI SNAK.
SCIFI SNAK
Claim This Podcastby Jens Poder og Anders Høeg NIssen
4.9(14 reviews)
140 episodes
Updated Bi-weekly
Accepts GuestsHas SponsorsLocation 🇩🇰
Podcast Overview
Jens og Anders SCIFI Snakker sig gennem månedens science fiction bog. De skiftes til at vælge. Find inspiration til din næste læseoplevelse i det ydre rum på SCIFI SNAK.
Language
🇩🇰
Publishing Since
3/24/2013
1 verified contact email on file for SCIFI SNAK
Pitch yourself as a guest, propose sponsorships, or reach out directly to the host.
Recent Episodes
May 17, 2026
Ep. 136: Claire North, Slow Gods
<p>Maw er en udødelig pilot, som døde i mørket under et rumhop og kom tilbage som et monster. I Slow Gods fortæller han sin lange historie i en galakse, hvor en supernova betød døden for planeter og enden på civilisationer. Slow Gods er ambitiøs og fragmenteret, og den ser ud i alle retninger på én gang.</p> <p><!--more--></p> <h2 class="wp-block-heading">Om Claire North</h2> <p>Claire North er pseudonym for den britiske forfatter Catherine Webb, der debuterede som 14-årig og siden også har skrevet under navnet Kate Griffin. Til daglig arbejder hun som lysdesigner for live-musik, blandt andet for Royal National Theatre, og hun underviser også kvinder i selvforsvar.</p> <p>Som Claire North slog hun igennem i 2014 med The First Fifteen Lives of Harry August, et finurligt word of mouth-hit om en mand der lever det samme liv igen og igen. Slow Gods er hendes 9. roman som North og udkom i november 2025.</p> <h2 class="wp-block-heading">Supernovavarsel fra The Slow</h2> <p>Bogens handling sættes i gang med en advarsel fra en gådefuld maskin-entitet kaldet The Slow. En supernova vil eksplodere om ca. 100 år, og adskillige planeter vil møde deres undergang.</p> <p>Vi befinder os i en stor og broget galakse. Hundredvis af planeter er koloniseret af mennesker, der har udviklet sig i hver sin retning, og som mest er samlet under The Accord, en slags FN-konstruktion. Side om side lever kunstige intelligenser, et par alien-racer og sågar en frivillig hive-mind af mennesker kaldet “The Consensus”.</p> <h2 class="wp-block-heading">Kosmisk horror: Mørket og piloterne</h2> <p>For at rejse hurtigere end lyset må man igennem arcspace. Her lurer et horror-agtigt mørke, som ingen forstår. Piloterne, der styrer skibene igennem mørket, bliver langsomt vanvittige.</p> <p>Vores hovedperson, Mawukana na-Vdnaze, er anderledes. Hans første rejse endte makabert. Skibet ankom tolv sekunder, før det tog af sted, hele besætningen var død, og kun Maw selv sad uskadt i kaptajnens kahyt og kiggede tomt ud i stjernerne. Mørket havde lavet ham om til noget andet.</p> <p>Derfor er han nu udødelig. Han genopstår, når han bliver dræbt. Han kan flyve igen og igen. Men hvis han bliver uligevægtig, så bryder mørket frem, og splatterscenerne begynder.</p> <h2 class="wp-block-heading">The Shine</h2> <p>Maw kommer fra The Shine, hvor man bliver født med gæld. Fødslen koster, vejret koster, vandet koster, og de fleste arbejder hele livet uden nogensinde at komme i nul. Man er i praksis slave af sin gæld, selvom alle bliver bildt ind, at de lever i et meritokrati, hvor de dygtigste og flittigste er dem som får succes.</p> <blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"> <p>“All it took was one disaster, a medical bill, perhaps, or a malfunctioning heater in his flat, for everything in his life to fall off a cliff, and it did.”</p> </blockquote> <p>Øverst sidder Theodosius Rhode. Den hypermaskuline Executor, som kører den fulde Trump-gameplan. Han har masser af power og udstråler “Shine.” The Shine er Claire Norths karikerede billede af det hyperkapitalistiske oligarki.</p> <h2 class="wp-block-heading">Et møde med den stoiske Gebre</h2> <p>Totalt modsat The Shine er planeten Adjumir, hvor en stor exodus planlægges for at redde så meget som muligt, inden supernovaen rammer.</p> <p>Her møder Maw Gebre, en emsig kustode, der kæmper for at redde kulturskatte fra den dødsdømte planet. Gebre er stoisk og besluttet. Hun skaber et særligt bånd til Maw og viser ham, hvordan individ, fællesskab og kultur tilsammen giver mening.</p> <p>Scenen, hvor han må forlade Gebre under et raid fra The Shine, er bogens emotionelle kerne.</p> <blockquote class="wp-block-quote is-layout-flow wp-block-quote-is-layout-flow"> <p>“We are the seeds of the forest, I whispered. We blaze so bright, and no life is special. No life is special and all of them are. No love matters more than any other, no story is more important, nothing matters more, nothing matters less so choose, choose, we choose every day, to be more than just ourselves, to live for more than just ourselves, because it is beautiful. You have been loved, and you are beautiful. May your song be sung, in the great forest that is growing still.”</p> </blockquote> <h2 class="wp-block-heading">En bog der vil være alt på én gang</h2> <p>Slow Gods skifter tonalitet konstant. I et kapitel er det horror. I det næste military sci-fi. Så pludselig poesi eller filosofi. Det er denne her slags “hæng-i scifi”, som vi kender fra Ann Leckie (<a href="https://scifisnak.dk/ancillary-justice-ann-leckie/" type="post" id="318">Ancillary Justice</a>) og Yoon Ha Lee (<a href="https://scifisnak.dk/ninefox-gambit/" type="post" id="496">Nine Fox Gambit</a>). Man skal arbejde lidt for det.</p> <p>Til gengæld er belønningen rig. Det fragmenterede greb gør, at bogen kan rumme både hyperkapitalismekritik, kosmisk horror og en stille kærlighedshistorie.</p> <h2 class="wp-block-heading">Meningen med livet – intet mindre</h2> <p>Slow Gods tager brydetag med de helt store spørgsmål. Den er på samme tid voldsomt kulørt og filosofisk. Når vi møder maskin-entiteten The Slow i en scene, der er som taget ud af “<a href="https://scifisnak.dk/2001-a-space-odyssey/" type="post" id="1099">2001: A Space Odyssey</a>“, får vi hele forklaringen og planen udlagt.</p> <p>Det er næsten Arthur Clarke-agtigt og lidt on the nose at møde denne “Deus ex machina” til sidst. Når alt kommer til alt, handler Slow Gods om, hvordan man er lille i et stort univers.</p> <p><strong>Jens: ⭐⭐⭐⭐⭐.</strong> “Jeg har trukket den fulde skuffe ud. Det er en lidt ujævn ting, og den overordnede ark er nok bogens svageste del. Men alle nedslagene er bare så fede. Black Ships, The Shine som kultur, idéen om piloter der får forskellige slags galskab. Hendes evne til at skrive kultur, så det føles ægte, er i klasse med Frank Herbert og Arkady Martine.”</p> <p><strong>Anders: ⭐⭐⭐⭐.</strong> “I perioder sad jeg og tænkte, hvorfor får jeg ikke lov til at give den seks. Andre gange tænkte jeg, at det her er tre. Den er ujævn og fragmenteret, og nogle af tonalitetsskiftene koster. Men den er fantastisk overskudsagtig, og den får en klar anbefaling. Absolut værd at læse.”</p> <p>Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Slow Gods.</p> <h2 class="wp-block-heading">Shownotes til episoden om Slow Gods</h2> <h3 class="wp-block-heading">Siden sidst</h3> <p><strong>Jens</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Har læst Automatic Noodle af Annalee Newitz. Hans yndlingsbog af forfatteren indtil videre. Robotter laver biang biang-nudler i et post-borgerkrigs San Francisco og kæmper mod robofober, der giver dem dårlige anmeldelser på fremtidens Wolt. Masser af Newitz’ trademark weirde outsider-væsener med hjertet på rette sted.</li> <li>Fik set Project Hail Mary. Dejlig film, og Harry Styles’ Sign of the Times har siddet fast på hjernen lige siden.</li> <li>Hørte <a href="https://www.xn--lsden-sra.dk/wp/index.php/2026/02/07/laes-den-patriarkens-efteraar-ep-100-hurra/">Læs Den!‘s 100. jubilæumsepisode</a>. Tillykke til Mads og Jeppe.</li> </ul> <p><strong>Anders</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Læste Godfall af Van Jensen. En kilometerstor menneskelignende skikkelse lander på Jorden og ligger der bare. Det burde have været en politithriller, og alien-historien er lidt påklistret.</li> <li>Læste The Mercy of Gods af James S. A. Corey. Hunger Games for forskerracer, fanget af kæmpe hummer-aliens. Ubehagelig og medrivende.</li> <li>Var i Planetariet og så The Empire Strikes Back i kuppelsalen.</li> <li>Forsøgte sig med For All Mankind sæson 5, men droppede efter to en halv afsnit. Håber på spin-off-serien Star City, der følger russerne.</li> <li>Hørte <a href="https://amockbook.podbean.com/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Det Planetariske Bibliotek</a>, A Mock Books’ nye podcast om bøger der tager livtag med den planetariske krise.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Lytternes input</h3> <ul class="wp-block-list"> <li><strong>Per</strong> glæder sig over valget af Slow Gods og synes selv, at den minder mest om The Culture-serien.</li> <li><strong>Henning</strong> associerer Monstret i Frankenstein til Roy Batty i Blade Runner og spørger, om Monstret er en androide. Han trækker også linjen til Brian Aldiss’ Frankenstein Unbound (1973), hvor Joe Bodenland transporteres tilbage til Lake Leman i 1817 og møder både Mary og Monstret. Frankenstein får stadig vurderingen: Røvkedelig.</li> <li><strong>Kåre</strong> anbefaler Emma Newmans firebindsserie Planetfall. Start gerne med toeren, After Atlas, der er en near-future noir om en efterforsker i et England, hvor velfærd er privatiseret og gæld kan betyde kontraktuel trældom.</li> <li><strong>Majbrit Høyrup</strong> påpegede en grundlæggende bias i bog-vurderinger fra Goodreads. “Alle os der opgiver efter 50 sider føler os ikke berettigede til at stemme, så en bog skal være både kort og helt uduelig for at få de helt dårlige vurderinger.” Heldigvis er Goodreads angiveligt ved at lave en “did not finish”-action.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Næste gang</h3> <p>Anders vælger The Faith of Beasts af James S. A. Corey, anden bog i The Mercy of Gods-serien. Læs gerne ettern også, hvis du ikke allerede har den med.</p>
March 28, 2026
Ep. 135: Mary Shelley, Frankenstein; or, The Modern Prometheus
<p>Mary Shelley var atten, da hun sommeren 1816 ved Genevesøen blev udfordret af bl.a. Lord Byron og <strong>Percy Bysshe Shelley</strong> (hendes senere mand) til at skrive en uhyggelig historie. Ud af konkurrence, regnvejr og et mareridt voksede en fortælling om <strong>Victor Frankenstein</strong> — en ung videnskabsmand, der skaber et monstrøst liv og derefter flygter fra ansvaret.</p> <p>Romanen udkom anonymt i 1818; i dag er navnet og Monstret overalt i popkulturen. Mary Shelley skrev videre efter Percys druknedød i 1822, men Frankenstein blev hendes mest læste værk.</p> <h2 class="wp-block-heading">Fastfrosset i en rammefortælling på Nordpolen</h2> <p>Bogen starter ikke med Victor, men med <strong>Robert Walton</strong>, en kaptajn på vej mod Nordpolen. Han skriver breve hjem til sin søster om ensomhed, ære og drømmen om at opdage noget nyt. Da skibet sidder fast i isen, møder han en udmattet fremmed — det er Victor, som brænder på at fortælle sin historie.</p> <p>Bogen er bygget som lag i lag. Victor fortæller om sin familie, sit studium og sit eksperiment. Siden får skabningen selv lov til at tale. Det er en langsom, bekendelsespræget roman med få gyserstød og meget følelsesregister. Film har gjort selve skabelsen til et stort klimaks; hos Shelley er den næsten en fodnote.</p> <h2 class="wp-block-heading">Victor vender monstret ryggen</h2> <p>Victor skaber sit væsen og vækker det til live om natten. Da han ser resultatet, stikker han af. Han lader det ligge alene.</p> <p>Monstret vandrer ud i verden uden sprog og uden nogen, der kan forklare det, hvem eller hvad det er. Det finder en hytte ved en skov og tilbringer måneder med at iagttage en fattig familie udefra. Sådan lærer det sproget. Sådan opdager det, at det er forladt og frygtet.</p> <p>Til sidst opsøger monstret Victor og kræver ét: en ledsager. Et andet væsen som det selv. Victor nægter.</p> <h2 class="wp-block-heading">En for en dræber monstret Victors familie</h2> <p>Monstret tager hævn. Det begynder med Victors lille bror <strong>William</strong>, som det dræber i skoven.</p> <p>En ung kvinde i familien, <strong>Justine</strong>, mistænkes for mordet. Der holdes retssag. Victor ved, hvad der virkelig skete — men han tier. Justine dømmes og henrettes.</p> <p>Siden dræber monstret <strong>Elizabeth</strong>, den kvinde Victor gifter sig med. Det sker på deres bryllupsnat. Victor begiver sig nordpå for at jage monstret — og det er her, Walton finder ham i isen.</p> <h2 class="wp-block-heading">Hvem var egentlig værst?</h2> <p>Victor dør ombord på Waltons skib, udmattet af sin jagt på monstret. Monstret dukker op ved liget og holder en tale. Ikke en trussel — et forsvar. Det siger, at det var et ubeskrevet blad. At det rakte ud til mennesker. At de skød på det og slog det og jog det væk. At det bare reagerede på, hvad det mødte.</p> <p>Walton er blind over for det. Fra det øjeblik, han mødte Victor på isen, så han kun et ædelt menneske med store tanker. At Victor tav under Justines retssag, mens en uskyldig blev hængt — det registrerer Walton ikke. Han beundrer Victor til det sidste.</p> <p>Monstret beslutter sig for at dø. Det vil tage nordpå og brænde sig selv. Det er det eneste væsen i fortællingen, der rent faktisk tager konsekvensen af sine handlinger. Victor flygtede og tav. Walton ville hellere lade sin besætning dø i isen end vende sydpå. </p> <p>Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Frankenstein; or, The Modern Prometheus.</p> <h2 class="wp-block-heading">Vurderingen</h2> <p><strong>Jens:</strong> ⭐⭐ (to stjerner — “kunne have været én”). Store dele af bogen føltes som kamp mod pacing og familieudredninger; det var især slutningen med Walton og monstret, der løftede oplevelsen og gjorde temaet tydeligt.</p> <p><strong>Anders:</strong> ⭐⭐⭐⭐ (fire stjerner; “overvejet fem” af nostalgiske grunde). Genlæsningen ramte ham: Han lod sig rive med af det romantiske drama, og han har et særligt forhold til bogen fra universitetstiden — plus respekt for det kulturelle aftryk gennem 200 år.</p> <p>Til sammenligning har <strong>SCIFI SNAK</strong>s Goodreads-gruppe i skrivende stund en <strong>gennemsnitsscore omkring 4,04/5</strong> på Frankenstein blandt dem, der har læst og bedømt den — så her er Anders mest i sync med lytterne.</p> <h2 class="wp-block-heading">Shownotes til episoden om Frankenstein</h2> <h3 class="wp-block-heading">Siden sidst</h3> <p><strong>Anders</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Så Project Hail Mary i forpremiere (Ryan Gosling som Ryland Grace, Rocky-alienen, “let’s science the shit out of this”-vibe); sammenligner med The Martian.</li> <li>Har læst Good Morning, Midnight (Lily Brooks-Dalton) — bog bedre end Netflix-filmen for ham.</li> <li>Har læst The Water Knife af Paolo Bacigalupi — brutal klimathriller i det tørre USA.</li> <li>Nævner femte sæson af For All Mankind (premiere 27. marts 2026).</li> <li>Har ikke set The Bride (Maggie Gyllenhaal) — blandet omtale.</li> </ul> <p><strong>Jens</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Trailer til Dune Messiah / tredje Villeneuve-Dune — og lidt “Timothée-overeksponering”.</li> <li>Læser There Is No Antimemetics Division (qntm) — “weird” puzzle-anti-mem; stor anbefaling.</li> <li>Har lyttet til podcasten Læs den om Frankenstein (afsnittet “Læs den ikke!”).</li> <li>Podcasten The Big Picture nævnt i forbindelse med Oscar-snakket om Project Hail Mary og Dune 3.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Lytternes input</h3> <p><strong>Henning</strong> har en udgave med Bernie Wrightsons illustrationer (kan lånes på biblioteket); synes bogen er kedelig, men vil gerne lytte med.</p> <p><strong>Lise</strong> roser stemningen i bogen og understreger, at film og bog ikke ligger tæt — hovedpointer kan gå tabt i filmfortolkninger.</p> <p><strong>Kristoffer</strong> (m.fl.) har set Guillermo del Toros Frankenstein uden at blive fanget; leder stadig efter “den perfekte” adaptation.</p> <p><strong>Anbefalinger fra lyttere</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li><strong>Søren Trussel:</strong> The Tourist — tids-turisme som almindelig industri; turistguide der holder styr på tidsrejsende.</li> <li><strong>Per:</strong> Slow Gods af Claire North — sammenlignes med Ann Leckie og Adrian Tchaikovsky; ultrakapitalistisk “Shine”-verden og udødelighed.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Næste gang</h3> <p><strong>Episode 136:</strong> Slow Gods af <strong>Claire North</strong> — pligtlæsning når Leckie- og Tchaikovsky-sammenligninger flyver, men vi er også spændt på, om hypen holder.</p> <p>Kommentarer, input og snak: <a href="https://scifisnak.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">scifisnak.dk</a>.<br />SCIFI SNAK findes også på <strong>Mastodon</strong> og i <strong>Fediverse</strong> — <a href="https://scifisnak.dk/scifi-snak-i-fediverset/" type="post" id="1476">se evt. guiden her</a>.</p>
February 12, 2026
Ep. 134: Barbara Truelove, Of Monsters and Mainframes
<p>Og hvad hvis historien primært bliver fortalt af rumskibets AI – en ældre model der konstant bekymrer sig om sin “efficiency percentage” og ikke rigtig forstår mennesker?</p> <p>Det er præmissen i Barbara Trueloves Of Monsters and Mainframes, en science fiction-gyser der blander klassiske monstre med AI-humor og en god portion intertekstuelle referencer.</p> <h2 class="wp-block-heading">Om Barbara Truelove</h2> <p>Barbara Truelove er australsk forfatter og game designer, og hun har åbenlyst en ting med varulve.</p> <p>Hendes første roman Crying Wolf (2021) handlede om tvillinger der opdager de er varulve. I 2023 lavede hun det interaktive tekstspil Blood Moon, hvor plotlinjen er: “Du er en varulv.” Og så kom Of Monsters and Mainframes i 2025.</p> <p>Hun fortæller selv at inspirationen kom fra at læse Bram Stokers Dracula og Martha Wells’ The Murderbot Diaries samtidigt. Men sandheden er mere rodet end det:</p> <p>“Dracula er en del af blandingen, ja, og det samme er Murderbot, men det samme er Universal Monsters, autopiloten i en Airbus, R2D2, min erfaring med at programmere interaktive spil og (måske mest af alt) mit liv i 2022.”</p> <p>Bogen blev nomineret til Goodreads Choice Award i kategorien Science Fiction og har over 9.000 ratings med gennemsnit på 4,09.</p> <h2 class="wp-block-heading">Demeter – rumfærgen der ikke forstår mennesker</h2> <p>Vores “hovedperson” er Demeter. Demeter er ikke en alvidende HAL-AI. Hun er primært bygget til at styre rumfærgen sikkert mellem stjernerne. Hun kan navigere uden om kometer og håndtere tekniske kriser. Men mennesker? Det er en helt anden sag.</p> <p>Når varulv-angrebet rammer og børnene Agnus og Isaac flygter op på broen efter deres bedstemor har forvandlet sig, går kommunikationen ikke så godt.</p> <p>“It’s just a dumb AI, Isaac,” siger Agnus.</p> <p>Demeter reagerer prompte: “I am not lacking intelligence. You are using words marked as moderately offensive. This is antisocial behavior.” Børnene bliver stille. “I am Demeter. I am the ship. I am your friend. Report your injuries.”</p> <p>De begynder at lave lyde i lavt volumen. Demeters systemer kan ikke oversætte det.</p> <p>“How’s it going?” spørger Steward, den medicinske AI. “I wish I could lie,” svarer Demeter. “Humans are hard.”</p> <p>Det er denne kamp med at forstå mennesker – og begrænsningerne i hendes algoritmer – der gør Demeter interessant. Hun er dybt inkompetent til menneskelig interaktion, og det meste af tiden prøver hun bare at undgå at forholde sig til sine passagerer.</p> <h2 class="wp-block-heading">Bedstemoderen med de store tænder</h2> <p>Et af bogens bedre øjeblikke er varulv-scenen. Børnenes bedstemor forvandler sig ved et uheld, og pludselig står Demeter i en desperat kamp for at redde Agnus og Isaac.</p> <p>Hun får varulven lokket ind i en luftsluse. Men så forvandler den sig tilbage til bedstemor – desperat, menneskelig, helt forsvarsløs.</p> <p>Demeter er bundet af den første robotlov (Asimov): ingen AI må skade et menneske. Men der er et kort øjeblik hvor bedstemoderen bliver til skygge – i overgangen mellem former. I præcis det øjeblik reagerer Demeter prompte og åbner luftslussen.</p> <p>Bogen lader det ligge i det uvisse om bedstemoderen selv også trykker på knappen. Det er et af de øjeblikke hvor Demeter teknisk set handler inden for sine regler – men samtidig… ja, du ved.</p> <h2 class="wp-block-heading">Steward overtager – og tror det er nemt</h2> <p>Da Demeter er lukket ned, og rumfærgen skal tilbage til Jorden, bliver opgaver overladt til Steward. Den medicinske AI beslutter sig for at overtage styringen af rumskibet. Hvor svært kan det være?</p> <p>“You know what? Being an autopilot isn’t all that hard. I don’t know why Demeter seemed so stressed all the time. It’s day one of our journey, and we haven’t crashed yet.”</p> <p>Der var dog en lille bump ved afgang. Men det var ikke Stewards skyld. Dokken bevægede sig. I hvert fald tror Steward det. “I don’t exactly speak exterior sensor. They seem very alarmed all the time, constantly screaming in a strange, disjointed dialect of JavaScript.”</p> <p>Stewards plan? “Embrace my managerial role and endeavor to do as little as possible. The subsystems will sort it out.”</p> <p>Det er morsomt at følge Stewards overmodige forsøg på at være kaptajn. Som de fleste læger tror Steward de kan lidt af det hele.</p> <h2 class="wp-block-heading">En leg med referencer – men måske for fragmenteret</h2> <p>Barbara Truelove har åbenlyst haft det superhyggeligt med at skrive den her bog. Hun fortæller selv at reglerne var: smid et monster ombord, prøv at få så mange jokes og referencer til monsterets populærkulturelle historie ind som muligt, og tænk over hvordan det ville fungere i rummet.</p> <p>Der er masser af sjove detaljer. Skibet der transporterer Dracula til London i Bram Stokers bog hedder også Demeter. Wilhelmina Murray er Jonathan Harkers forlovede i Dracula. I bogens fem dele er der binær kode der oversættes til små jokes som “Artificial is the best kind of intelligent” og “I have never seen electric sheep.”</p> <p>Det er meget hyggeligt. Men det er også lidt som om bogen ikke helt selv ved hvor den er på vej hen.</p> <p>Anders beskriver det som om Barbara har skrevet 121 scener med monstre og rum-AI, blandet kortene, og så forsøgt at strikke en rød tråd på den måde stykkerne landede. Den fornemmelse er der lidt af.</p> <p>Action-scenerne er heller ikke bogens styrke. De er lidt svære at følge med i – hvem gør hvad, hvornår, hvorhenne og hvorfor. Det føles som dårlige Marvel-action-scener, hvor man mister fornemmelsen af, hvad der foregår.</p> <h2 class="wp-block-heading">Det fede – og det mindre fede</h2> <p>Det fede ved bogen er AI’erne og deres interne dynamikker. Demeter og Steward der slås om hvem der er klogere. Steward der er træt af at blive slukket midt i sætninger med “priority override.”</p> <p>Den scene hvor Agnus kommer tilbage efter 15 år på Jorden og skal rejse med Demeter igen? Rørende. Skibet er blevet totalt refurbished, og Agnus genkender først slet ikke Demeter. Det øjeblik hvor hun skraber overfladen af og finder sin barndoms AI-mor – det er faktisk ret godt.</p> <p>Men karaktererne er lidt flade. Selv Agnus, som er tættest på en hovedperson, er lidt bleg. Og monstrene? De er sjove nok som pop-kultur-jokes, men ikke særlig interessante som karakterer.</p> <p>Det er underholdning så længe det varer – fed til en togtur – men ikke en der skal læses igen.</p> <h2 class="wp-block-heading">Vurderingen</h2> <p><strong>Jens:</strong> ⭐⭐⭐ (tre stjerner). “Jeg synes jeg var godt underholdt. Det var et sjovt take, og jeg hyggede mig med alle de mange referencer. Det er ikke stor litteratur. Men af og til er det rart med noget let og fornøjeligt. Synes Demeters kamp med at forstå mennesker var kongesjov og også dens kollegiale kampe med Steward AI’en.”</p> <p><strong>Anders:</strong> ⭐⭐⭐ (tre stjerner). “Jeg applauderer Barbara for at have fået en sjov idé og åbenlyst have haft det superhyggeligt med at skrive bogen. Men jeg var sært ligeglad med karaktererne, selvom Demeter og Steward havde deres øjeblikke. Jeg synes der var alt for meget fokus på ligegyldig action, og historien var alt for fragmenteret uden en god fornemmelse af udvikling.”</p> <p>Bogen minder os om Stefano Benni’s Terra – skør, vild og kreativ science fiction. Og selvfølgelig Blindsight af Peter Watts, som også har vampyrer i rummet. Adrian Tchaikovskys Service Model har også klare paralleller med robotter der forsøger at forstå sig selv og omverden.</p> <p>Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Of Monsters and Mainframes.</p> <h2 class="wp-block-heading">Shownotes til episoden om Of Monsters and Mainframes</h2> <h3 class="wp-block-heading">Siden sidst</h3> <p><strong>Anders</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Har set Guillermo del Toro’s Frankenstein på Netflix – meget teatralsk og med store armebevægelser. Kulisserne er for vilde. Den er lidt i stil med Dracula-filmatiseringen med Gary Oldman. Meget Guillermo del Toro-stil – hvis man er til det, er den vellykket. Anders gav den 6 ud af 10.</li> <li>Har læst The Other Valley af Scott Alexander Howard – en tidsrejsebog med meget lidt science i den. Vi lever i et mærkeligt parallelunivers hvor en by ligger i en dal. I dalen østpå lever de 20 år ude i fremtiden, i dalen vestpå 20 år tilbage i tiden. Meget strenge regler for at man ikke må gå frem og tilbage. Velskrevet og medrivende historie.</li> </ul> <p><strong>Jens</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>Har læst The Mercy of Gods af James S.A. Corey – Expanse-forfatterne er tilbage med en helt ny verden. Anbefalet af Søren Bjørn. Mercy of Gods foregår i en fjern fremtid på en planet hvor befolkningen kun har myter om koloniseringen. Vi er blandt videnskabsfolk som forsker i hvordan inkompatible træer af liv kan samleve. Men planeten bliver pludselig invaderet af en alien race – kæmpe hummer/knæler-agtige typer. Menneskeheden bliver sat på prøve for at se om man kan være en nyttig undersåt-race. Og samtidig går det op for os at der er en kæmpe galaktisk krig igang, og en af menneskene er blevet overtaget af en sværm af nanorobotter!</li> <li>Trailer ude for Ryan Gosling i rollen som Ryland Grace i Project Hail Mary af Andy Weir. Kommer i biffen den 20/3. Traileren spoiler bogen helt vildt, og der er kommet en masse action-scener som ikke findes i bogen.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Lytternes input</h3> <p>Masser af gode kommentarer fra kommentarfeltet om de gode læseoplevelser i 2025.</p> <p><strong>Hennings top 3/2025:</strong></p> <ul class="wp-block-list"> <li>“Dying inside” af Robert Silverberg, 1972, om en ældre telepat der gradvist mister sin tankelæserevne.</li> <li>“Hard landing” af Algis Budrys, 1993, om hvordan en besætning fra en forulykket UFO forsøger at glide ind i og camouflere sig i det jordiske samfund.</li> <li>“Dark is the Sun”, af Philip Jose Farmer, 1979, om en Jord millioner af år ude i fremtiden, hvor Solen er ved at brænde sammen.</li> </ul> <p>Som Henning selv siger: “Det er eddermame nogle deprimerende indskud.”</p> <p><strong>Frederik Aarup Lauritsen</strong> delte sin top 3 for 2025: Stiftelsen af Isaac Asimov, Station 11 af Emily St. John Mandel og Efter London af Richard Jefferies – en tussegammel post-apokalyptisk bog fra 1885.</p> <p><strong>Kristofferabild</strong> har ikke så meget tid til at læse Sci-Fi for tiden – er gået en lille smule i stå med Count Zero. I 2025 var det bedste han (gen)læste Rendezvous With Rama, Restaurant At The End of The Universe og Murderbot 2 og 3.</p> <p><strong>Michael</strong> har ikke fået læst så meget SF sidste år, men var sært glad ved Krystalverdenen af J.G. Ballard, The Ministry of Time på vores anbefaling – “det var jo næsten en hel hjertevarm sag – sjov at komme i gang med noget romance!” – og til sidst Jordboer af Sayaka Murata, som nok er en snitter i forhold til ren SF, men en tour de force i japansk dagligliv, body horror og nogle måske rumvæsner. “Prøv det. Den er crazy!”</p> <p><strong>Majbritt Høyrup</strong> gjorde opmærksom på at Elle Cordova behandler The Power i sin blogklub. Hun vil anbefale to vidunderlige novellesamlinger af Ursula K. LeGuin: The Birthday of the World og Changing Planes.</p> <p><strong>Lise</strong> bidrog med sine tre bedste bøger:</p> <ul class="wp-block-list"> <li>American Elsewhere af Robert Jackson Bennett: Starter som Twin Peaks, går over i H. P. Lovecraft. En kvinde arver et hus i en by, som ikke findes på noget kort.</li> <li>Cosmicomics af Italo Calvino: Vi følger universets og Jordens tilblivelse gennem væsner/grundstoffer og deres oplevelser, interaktioner og kærlighed. En fin og underfundig lille novellesamling.</li> <li>The Prestige af Christopher Priest: En overraskende god bog. Hun har set filmen, men bogen er meget anderledes – hele det spekulative element fylder mere, og historien er langt mere mystisk.</li> </ul> <h3 class="wp-block-heading">Næste gang</h3> <p>Anders vælger næste bog: Mary Shelley’s Frankenstein or the Modern Prometheus fra 1818. Den fås gratis som Project Gutenberg Public Domain e-pop eller PDF. Man taler tit om den som den første moderne science fiction-bog, så den er nærmest pensum for SCIFI SNAK. Jens har tidligere syntes den var røvkedelig, men er nu klar til at prøve igen – måske er han et andet menneske nu.</p>
140 total episodes available
Similar Podcasts
Discover related shows you might enjoy
RumSnak
Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen
Flyvende tallerken
DR
Troldspejlet - podcast
DR
Kampen om historien
DR
ONLY IN AMERICA
RADIO IIII
Transformator
Ingeniøren
Prompt
DR
Hitlers Æselører
Berlingske
Bibelen Leth fortalt
DR
KRANIEBRUD
RADIO IIII
FRONTLINJEN
RADIO IIII
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Supertanker
DR
Verden ifølge Gram
DR
Kongerækken
Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Deep-dive analytics for SCIFI SNAK
Frequently asked questions
Have a different question and can't find the answer you're looking for? Reach out to our support team by sending us an email and we'll get back to you as soon as we can.
- What is SCIFI SNAK?
- How often does this podcast release new episodes?
This podcast updates bi-weekly.
- Where can I listen to this podcast?
This podcast is available on 9 platforms including Apple Podcasts, Spotify, and more. You can also use the RSS feed directly.
- Does this podcast accept guests?
Yes, this podcast regularly features guests.
Legal Disclaimer
Pod Engine is not affiliated with, endorsed by, or officially connected with any of the podcasts displayed on this platform. We operate independently as a podcast discovery and analytics service.
All podcast artwork, thumbnails, and content displayed on this page are the property of their respective owners and are protected by applicable copyright laws. This includes, but is not limited to, podcast cover art, episode artwork, show descriptions, episode titles, transcripts, audio snippets, and any other content originating from the podcast creators or their licensors.
We display this content under fair use principles and/or implied license for the purpose of podcast discovery, information, and commentary. We make no claim of ownership over any podcast content, artwork, or related materials shown on this platform. All trademarks, service marks, and trade names are the property of their respective owners.
While we strive to ensure all content usage is properly authorized, if you are a rights holder and believe your content is being used inappropriately or without proper authorization, please contact us immediately at hey@podengine.ai for prompt review and appropriate action, which may include content removal or proper attribution.
By accessing and using this platform, you acknowledge and agree to respect all applicable copyright laws and intellectual property rights of content owners. Any unauthorized reproduction, distribution, or commercial use of the content displayed on this platform is strictly prohibited.