Podcast thumbnail for Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Claim This Podcast

by Videnskab.dk

3,253 episodes
Updated Daily
Accepts GuestsHas SponsorsLocation 🇩🇰

Podcast Overview

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

Language

🇩🇰

Publishing Since

5/31/2024

1 verified contact email on file for Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Pitch yourself as a guest, propose sponsorships, or reach out directly to the host.

Recent Episodes

Episode thumbnail for Vrede, jalousi og begejstring: 5 måder, du kan hjælpe dit barn med at håndtere de store følelser
Sådan udvikler børn følelsesregulering
Følelsesmæssig værktøjskasse
Sådan kan forældrene hjælpe
1. Bevar roen
2. Ros positiv adfærd
3. Sæt ord på følelserne og anerkend dem
4. Øv jer – også når det går godt
5. Søg hjælp, hvis det er nødvendigt

July 5, 2026

Vrede, jalousi og begejstring: 5 måder, du kan hjælpe dit barn med at håndtere de store følelser Sådan udvikler børn følelsesregulering Følelsesmæssig værktøjskasse Sådan kan forældrene hjælpe 1. Bevar roen 2. Ros positiv adfærd 3. Sæt ord på følelserne og anerkend dem 4. Øv jer – også når det går godt 5. Søg hjælp, hvis det er nødvendigt

Det kan være hårdt at være forælder. Det er ekstra udfordrende, når barnet bliver overvældet af vrede, frustration eller bliver overspændt; alle følelser, som barnet endnu ikke selv kan styre.<br> Selvom børn kan have svært ved at regulere intense følelser, spiller forældre en afgørende rolle i at hjælpe dem med at navigere i følelserne.<br> Med afsæt i vores arbejde med børn og familier giver vi her en række konkrete råd til, hvordan man som forælder kan støtte sit barn gennem følelsesmæssige op- og nedture, de såkaldte 'store følelser'.<br> Evnen til at regulere følelser er ikke medfødt, men noget, der gradvist bliver bygget op. Børn lærer i høj grad ved at spejle sig i de voksne omkring dem og især i, hvordan forældrene håndterer deres egne følelser.<br> Allerede som spædbørn kommunikerer børnene deres følelser. Gråd er for eksempel ikke bare lyd, men et signal om, at de for eksempel er sultne, trætte eller har behov for en ren ble.<br> Når du bliver en smule ældre, begynder børnene at opleve nye og mere komplekse følelser, som de endnu ikke har ord for.<br> En toårig kan for eksempel mærke både vrede og jalousi, når en ny lillesøster eller -bror kommer til verden, og forældrenes opmærksomhed pludselig er rettet et andet sted hen.<br> Uden at forstå hvad der foregår indeni, kan barnet reagere ved at skubbe, slå eller rette sin frustration mod både forælder og baby.<br> I takt med at børnene bliver ældre, udvikler de gradvist deres egne strategier til at håndtere stærke følelser.<br> Forældre kan styrke barnets 'følelsesmæssige værktøjskasse' ved selv at være rollemodeller for hensigtsmæssig følelsesregulering og ved aktivt at lære barnet konkrete måder at håndtere svære situationer på.<br> Og det er værd at huske, at store følelser ikke kun er negative. Mange børn har også svært ved at regulere intense, positive følelser som begejstring og glæde.<br> Der er flere måder, forældre kan støtte deres børn i at håndtere stærke følelser.<br> Børn opfanger hurtigt stemninger og følelsesudtryk hos de voksne omkring dem. En rolig og afstemt tilgang til barnets følelsesudbrud kan skabe tryghed og signalere, at situationen kan håndteres.<br> Det er dog lettere sagt end gjort. I pressede øjeblikke kan barnets stærke følelser 'smitte' eller virke overvældende også på de voksne.<br> Hvis du mærker det i dig selv, kan en kort pause gøre en forskel. Træk vejret langsomt og dybt et par gange, gå kortvarigt ud af rummet, hvis det er muligt, eller vend dig væk et øjeblik for at samle dig. Selv en lille mental nulstilling kan hjælpe dig med at reagere mere hensigtsmæssigt.<br> Den gode nyhed er, at der findes en række ressourcer (mange af dem er gratis), som kan styrke forældres egen følelsesregulering og samtidig understøtte børns evne til at forstå og bearbejde deres følelser.<br> <br> Det er afgørende at lægge mærke til, anerkende og styrke de situationer, hvor barnet faktisk håndterer sine følelser godt.<br> Det er naturligt at reagere på konflikter og udadreagerende adfærd, men det er mindst lige så vigtigt at fremhæve de øjeblikke, hvor barnet lykkes.<br> Forskning viser, at konsekvent anerkendelse af positiv følelseshåndtering over tid kan mindske både hyppigheden og styrken af følelsesudbrud.<br> Når barnet er faldet til ro efter en stærk reaktion, kan det hjælpe, at den voksne sætter ord på det, der skete: "Jeg kan godt se, at du blev både vred og ked af det, fordi du ikke måtte få småkager før aftensmaden".<br> Ved at spejle og navngive følelserne lærer barnet gradvist at genkende dem hos sig selv. Det er et vigtigt første skridt mod at finde ud af, hvilke strategier der kan bruges til at falde til ro igen.<br> Hvis barnet for eksempel lærer at identificere vrede, kan det også lære, at dybe vejrtrækninger eller en pause hjælper.<br> Samtidig signalerer den voksne, at følelser er tilladte, og at hjemmet er et trygt sted at give udtryk for dem. Redskaber som et 'følelseshjul' eller en plakat med ansigtsudtryk kan gøre det lettere for både børn og voksne at identificere og anerkende forskellige følelser.<br> Følelser kan trænes,...

Episode thumbnail for Italiensk astronaut håber på velkendte retter i rummet

July 5, 2026

Italiensk astronaut håber på velkendte retter i rummet

Når man skal ud i rummet, kan det være rart med noget, der minder om hjemme.<br> Det håber den italienske astronaut Luca Parmitano i hvert fald på. Han skal nemlig være pilot på Artemiss III, en kommende rummission, der efter planen skal flyve rundt om Jorden i 2027 og teste to månefartøjer, skriver Phys.org.<br> Artemis-missionerne er en del af NASA's plan om at få mennesker tilbage til Månen - og det kan ifølge mediet ske så tidligt som i 2028. Du kan læse mere om missionerne og planerne i artiklen 'Vejen frem efter Artemis 2: Her er planen - og udfordringerne' på Videnskab.dk.<br> Og den italienske astronaut regner altså med, at menuen på turen får et italiensk præg.<br> "Jeg forventer, at der dukker noget italiensk op på menuen, og jeg behøver ikke engang at nævne det, fordi italiensk mad er en UNESCO-verdensarv," siger Parmitano til AFP og tilføjer: "Alle vil have noget italiensk mad."<br> På Artemis II-missionen i april 2026 fik besætningen blandt andet Texas-brisket (røget spidsbryst, red.) og tortillas med ombord i Orion-rumfartøjet, skriver AFP. Under en live-udsendelse fra rummet kunne man også se et glas Nutella svæve forbi.<br> Luca Parmitano blev udvalgt som astronaut af ESA, Den Europæiske Rumorganisation, i 2009. Han har tidligere været på to missioner til Den Internationale Rumstation, ISS. Her har han også gennemført rumvandringer, hvor astronauter arbejder uden for rumstationen i rumdragt.<br> En af rumvandringerne blev dog ifølge AFP dramatisk, da Parmitanos hjelm begyndte at blive fyldt med vand på grund af en fejl i rumdragtens kølesystem.<br> <br> På Artemis III skal Parmitano dele ansvaret med den amerikanske kommandør Randy Bresnik. De to er begge testpiloter, og ifølge Parmitano kræver fartøjet to personer til at styre det.<br> Besætningen består også af de amerikanske astronauter Andre Douglas og Frank Rubio.<br> Parmitano nævner desuden til AFP, at forskellene i alder og baggrund gør holdet stærkere.

Episode thumbnail for Mand forelskede sig i lyden af særligt fly: Det kan vi lære af det usædvanlige symptom
Forelskede sig i lyden af Spitfire-fly
Ændrede persolighed og præferencer
Stadig debat om definition af varianten
Hvad kan vi lære om demens?
Bane vejen for tidligere diagnosticering og mere målrettet indsats

July 5, 2026

Mand forelskede sig i lyden af særligt fly: Det kan vi lære af det usædvanlige symptom Forelskede sig i lyden af Spitfire-fly Ændrede persolighed og præferencer Stadig debat om definition af varianten Hvad kan vi lære om demens? Bane vejen for tidligere diagnosticering og mere målrettet indsats

Når vi hører ordet demens, tænker vi ofte på en person med hukommelsesproblemer.<br> Hukommelsen er ofte ramt ved demens - men sådan forholder det sig ikke altid. Demens findes i mange forskellige former, og hver af dem kan resultere i et bredt spektrum af symptomer.<br> Et nyt casestudie, som jeg var med til at gennemføre, beskriver en 68-årig mand med en sjælden form for demens, som gjorde, at manden udviklede en stærk fascination af en helt bestemt type lyd.<br> Netop denne demensform er først for nylig blevet anerkendt af forskere. Og fundet peger på, at ændringer i lydpræferencer kan være et centralt kendetegn ved syndromet.<br> Den 68-årige mand, som vi kaldte 'CP', udviklede en usædvanlig begejstring for lyden af Spitfire - et britisk jagerfly.<br> Hans kone lagde første gang mærke til den mærkelige adfærd, omkring to år før han fik stillet sin demensdiagnose.<br> CP boede tæt på en flyveplads, og veteranfly passerede jævnligt hen over huset. Hver gang, han hørte dem, slap han, hvad han havde i hænderne, og løb udenfor, hvor han vinkede til flyene og fældede glædestårer.<br> Før sygdommen brød ud, havde han aldrig reageret på denne måde.<br> Hans fascination af motorlyde var meget specifikt knyttet til netop denne flytype. Han reagerede ikke på samme måde på lyden af andre fly og viste heller ingen generel interesse for hverken fly eller køretøjer.<br> Til gengæld fandt han fuglesang og mennesker med lyse stemmer irriterende. Han blev også meget kræsen med musik, og cover-versioner brød han sig ikke om - han foretrak de originale versioner.<br> Et par år før, den pludselige begejstring for Spitfire-lyden opstod, var CP begyndt at blive mut og kort for hovedet.<br> Han blev gradvist mere kølig og apatisk over for andre og mistede både impulskontrol og fornemmelse for, hvad der var socialt passende:<br> For eksempel var hans reaktion på et dødsfald i familien påfaldende indifferent (ligeglad, red.).<br> Han afbrød ofte andre, hvilket han aldrig havde gjort før sygdommen. Han mistede også forståelsen for humor.<br> Derudover udviklede han en udpræget sød tand og blev optaget af at spille skak og løse ordsøgninger.<br> Indimellem havde han svært ved at genkende bekendtes ansigter, men han havde ingen problemer med at genkende stemmer i telefonen. CP viste ingen tegn på problemer med hverken at huske tidligere begivenheder eller med sproget.<br> Omkring fem år efter de første symptomer blev CP diagnosticeret med en type demens kaldet frontotemporal demens.<br> Nærmere forklaret lød diagnosen på en af tre kendte undervarianter af denne type demens. Vi mener dog snarere, at CP havde en fjerde og mere ukendt variant – undertiden omtalt som 'right temporal variant' ('højre temporale variant').<br> Denne variant har fået sit navn, fordi størstedelen af vævstabet sker i hjernens højre temporallap. Dette område spiller især en rolle i forståelsen af begreber og i evnen til at udlede mening af ikke-verbale signaler som for eksempel sociale signaler.<br> Skanninger af CP's hjerne viste, at store dele af netop dette område var svundet ind.<br> Den højre temporale variant af frontotemporal demens ser desuden ud til at give en blanding af symptomer, som man normalt forbinder med både den adfærdsmæssige og den semantiske variant.<br> Men i forskningsmiljøet er der stadig debat om, hvordan varianten præcist skal defineres.<br> Der er meget at hente i CP's historie.<br> For det første er den med til at øge opmærksomheden om frontotemporal demens. Manglende kendskab er et stort problem, også blandt læger, fordi sygdommen ofte forveksles med andre psykiatriske lidelser eller med Alzheimers sygdom.<br> CP's forløb er også med til at skærpe forståelsen af den fjerde variant af frontotemporal demens.<br> Hans symptomer peger på, at udviklingen af nye og markante fikseringer kan være et definerende træk ved syndromet.<br> Samtidig er dette tilfælde et tydeligt eksempel på, at demens også kan ændre den måde, mennesker bearbejder lyd på.<br> Sammenhængen mellem hørenedsættelse og demens er allerede veldokumenteret, men karakteren af denne sammenhæng ...

3,253 total episodes available

Deep-dive analytics for Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Frequently asked questions

Have a different question and can't find the answer you're looking for? Reach out to our support team by sending us an email and we'll get back to you as soon as we can.

What is Videnskab.dk - Automatisk oplæsning?

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler.

Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside.

Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

How often does this podcast release new episodes?

This podcast updates daily.

Where can I listen to this podcast?

This podcast is available on 7 platforms including Apple Podcasts, Spotify, and more. You can also use the RSS feed directly.

Does this podcast accept guests?

No, this podcast does not typically feature guests.

Legal Disclaimer

Pod Engine is not affiliated with, endorsed by, or officially connected with any of the podcasts displayed on this platform. We operate independently as a podcast discovery and analytics service.

All podcast artwork, thumbnails, and content displayed on this page are the property of their respective owners and are protected by applicable copyright laws. This includes, but is not limited to, podcast cover art, episode artwork, show descriptions, episode titles, transcripts, audio snippets, and any other content originating from the podcast creators or their licensors.

We display this content under fair use principles and/or implied license for the purpose of podcast discovery, information, and commentary. We make no claim of ownership over any podcast content, artwork, or related materials shown on this platform. All trademarks, service marks, and trade names are the property of their respective owners.

While we strive to ensure all content usage is properly authorized, if you are a rights holder and believe your content is being used inappropriately or without proper authorization, please contact us immediately at hey@podengine.ai for prompt review and appropriate action, which may include content removal or proper attribution.

By accessing and using this platform, you acknowledge and agree to respect all applicable copyright laws and intellectual property rights of content owners. Any unauthorized reproduction, distribution, or commercial use of the content displayed on this platform is strictly prohibited.