Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

About Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.

Publisher

Videnskab.dk

Category

news · science · technology

Language

da

Explicit

No

First episode

31 May 2024

Latest episode

8 Nov 2026

Latest episodes

3,778 episodes in the feed.

1. 

   8 Nov 2026

   Overset knogle-lidelse rammer 4 ud af 10 voksne: Sådan mindsker du din risiko Knogler er levende, dynamisk væv Kost og livsstil spiller ind Tidlig diagnosticering af osteopeni er vigtig Belastning stimulerer knogledannelse Behandling med lægemidler Sunde vaner er derfor den mest effektive strategi

   På verdensplan er omkring 40 procent af voksne påvirket af osteopeni, som er et tab af knoglemineraltæthed. Lidelsen er ekstremt almindelig, især blandt kvinder efter overgangsalderen og ældre voksne. Hvert år anslås lav knogletæthed at medføre mere end 500.000 knoglebrud i Storbritannien. Der følger som regel ikke symptomer i kølvandet på osteopeni, og lidelsen udvikler sig stille over tid. Mange er måske slet ikke klar over, at de har tilstanden, før de får et knoglebrud eller får foretaget en knogletæthedsmåling, som typisk anbefales på grund af risikofaktorer såsom alder og overgangsalder. Det gør osteopeni til et betydeligt, men ofte undererkendt folkesundhedsproblem. Knogler er dynamisk væv, der gennemgår kontinuerlig fornyelse gennem en proces kaldet knoglemetabolisme. I løbet af denne proces bliver gammelt knoglevæv nedbrudt (resorption), og nyt knoglevæv bliver dannet (formation). I den tidlige voksenalder er denne proces i balance, så knoglenedbrydningen svarer til knogledannelsen. Knoglemassen topper som regel i midten af 20'erne til begyndelsen af 30'erne. Efter dette toppunkt overstiger knogletabet gradvist knogledannelsen, og med tiden fører det til reduceret knogletæthed. Aldring er den vigtigste risikofaktor for knogletab, men flere yderligere faktorer kan fremskynde processen. For eksempel kan hormonelle forandringer, især faldet i østrogen efter overgangsalderen, øge knoglenedbrydningen markant. Det skyldes, at østrogen hjælper med at beskytte knoglerne ved at bremse den naturlige proces med knoglenedbrydning. Omkring 1 ud af 2 kvinder over 50 år vil opleve et skrøbelighedsbrud, som er et brud, der opstår ved en lille belastning eller et fald fra stående højde, som et normalt, stærkt skelet let ville kunne modstå. Livsstil spiller også en vigtig rolle. Rygning, overdrevent alkoholforbrug og fysisk inaktivitet kan bidrage til nedsat knoglestyrke over tid. Kost er lige så vigtig. Utilstrækkeligt calciumindtag og et lavt niveau af D-vitamin kan begrænse kroppens evne til at opbygge og vedligeholde stærke knogler. Visse former for medicin, særligt langvarig brug af steroider, samt helbredstilstande, der påvirker hormonniveauet eller optagelsen af næringsstoffer (såsom Crohns sygdom eller cøliaki), kan yderligere øge risikoen. Det er vigtigt, at osteopeni bliver opdaget tidligt. Tidlig diagnose giver både patient og sundhedspersonale mulighed for at iværksætte tiltag, der kan reducere risikoen for knoglebrud og forhindre, at osteopeni udvikler sig til osteoporose, hvor knogletabet er mere fremskredent, og risikoen for brud er betydeligt større. Knogletætheden måles typisk ved hjælp af en DXA-skanning (dual-energy X-ray absorptiometry). DXA-skanneren måler knoglernes mineralindhold og knogletæthed ved hjælp af svage røntgenstråler. Resultatet angives normalt som en T-score, der sammenligner patientens knogletæthed med knogletætheden hos en rask, yngre voksen. En T-score mellem -1,0 og -2,5 indikerer osteopeni, mens en T-score under -2,5 opfylder de diagnostiske kriterier for osteoporose. Behandlingen af osteopeni har som hovedformål at bremse eller forhindre yderligere knogletab samt at reducere risikoen for knoglebrud. Det omfatter livsstilsændringer såsom rygestop, begrænsning af alkoholforbrug og opretholdelse af en sund kropsvægt samt ernæringsmæssig støtte og i nogle tilfælde receptpligtig medicinsk behandling. Vægtbærende aktiviteter som gang, dans og løb stimulerer knogledannelsen ved at belaste knoglerne. Styrketræning kan desuden bidrage til at styrke både knogler og muskler. Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet er forbundet med en højere knoglemineraltæthed og kan mindske risikoen for osteoporose. Træningsformer som Tai Chi forbedrer samtidig balance og muskelstyrke, hvilket reducerer risikoen for fald og dermed knoglebrud. Et tilstrækkeligt indtag af calcium er afgørende for at opretholde en sund knoglestruktur, mens D-vitamin hjælper kroppen med at optage calcium effektivt. Gode kilder t...

2. 

   8 Nov 2026

   "Det er helt vildt": Måske er verdens ældste skibsanker fundet i Norge En sten med en rille Her blev stenen fundet Kun her havde de brug for et anker Spor efter en båd Eller brugte de en tømmerflåde? Enorme mængder – og mere end antaget Gennem hundredvis af generationer

   Fem kilometer ude på åbent hav, hvor strømmen er stærk, og bølgerne går højt, ligger Hespriholmen. En norsk ø syd for Bergen og kendt som Vestnorges mest ikoniske stenalderlokalitet. "Det er virkelig farligt farvand og et barskt sted at opholde sig," fortæller arkæolog Arild Skjæveland Vivås fra Stavanger Maritime Museum. For mellem 5.000 og 9.000 år siden padlede mennesker til Hespriholmen for at hugge store blokke af grønsten løs. Stenene blev senere brugt til at fremstille smukke og efterhånden også funktionelle økser. "Det er et sted, de kun har kunnet besøge, når der var svag vind og små dønninger," forklarer Arild Skjæveland Vivås. Selve grønstensbruddet blev opdaget i 1923. Nu bliver stedet undersøgt på ny – denne gang også under vandet – og arkæologerne har fundet noget helt særligt. På toppen af en bunke stenaffald fra holmens største stenbrud opdagede forskerne sidste år en sten på 20 meters dybde med en tydelig rille langs hele stenens omkreds. For nogle uger siden var de derude igen, og denne gang bandt de et reb omkring stenen og trak den op. "Den virkede meget velafbalanceret. Den var let at trække op med et enkelt reb," fortæller Arild Skjæveland Vivås. Stenen vejer over 30 kilo. Den er altså for stor til at have været brugt som synk til et fiskenet. "Jeg er fuldstændig overbevist om, at den har fungeret som anker," fortæller Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. Leif Inge Åstveit har arbejdet med grønsten fra Hespriholmen i mange år og leder undersøgelserne sammen med Arild Skjæveland Vivås. "Et fund som dette ville ikke være så utroligt, hvis det var gjort næsten et hvilket som helst andet sted. Men når stenen ligger her i en affaldsdynge fra et stenbrud fra ældre stenalder, er jeg ikke i tvivl." Hvis det holder stik, er ankeret det ældste kendte anker i Norge og måske endda i verden. De ældste sikkert daterede stenankre, vi kender til, stammer fra bronzealderen og er fundet i Middelhavet. "Det er helt vildt. Vi synes, det er et utroligt spændende fund," siger Arild Skjæveland Vivås. "Det skal selvfølgelig offentliggøres videnskabeligt og fagfællebedømmes, før vi kan sige noget med sikkerhed. Men vi er en gruppe forskere fra hele Sydnorge med ekspertise i stenalderfund under vand. Ingen af os har set noget lignende. Det er meget usædvanligt." Hein Bjerck er professor emeritus ved NTNU Videnskabsmuseet i Trondhjem. Hans speciale er stenalderen langs kysten. Hein Bjerck er ikke involveret i undersøgelserne ved Hespriholmen, men han har set billeder af stenen med rillen. Heller ikke han har set noget lignende før. "Det er ret spændende. Og meget usædvanligt. Men ud fra fundstedet, og at stenen lå netop dér, vil jeg tro, at det er et anker fra stenalderen," siger Hein Bjerck. "Vejrforholdene er barske derude, og de må have haft deres fartøjer liggende helt inde ved land for at laste stenene om bord. Så har det nok været en stor hjælp at have noget at fortøje dem med." Normalt havde bådene i stenalderen nemlig ikke ankre, påpeger Hein Bjerck. Bopladserne ligger systematisk på strande, hvor det er let at trække bådene op, forklarer han. Men det må have været en helt særlig aktivitet at sejle ud for at hente grønsten. "Og det er meget sandsynligt, at de havde behov for at kunne ligge der med noget, der kunne holde fartøjet på plads," siger Hein Bjerck. I Danmark har man fundet stammebåde fra stenalderen, altså udhulede træstammer. I Norge har man ingen spor efter både fra perioden. Til gengæld har man mange spor efter livet på havet. Det nyopdagede anker føjer sig til rækken af disse spor. Arkæologerne har længe diskuteret, hvilke typer både stenalderens mennesker i Norge kan have brugt. Arkæologerne i Vestnorge er dog ret sikre i deres sag. "Skindbåde har været den foretrukne bådtype langs den norske kyst. I netop disse havområder handler det om sødygtighed," siger Leif Inge Åstveit fra Universitetsmuseet i Bergen. En simpel stammebåd ville have haft svært ved at komme til og fra Hespriholmen. En s...

3. 

   7 Nov 2026

   Hvornår skal du kæmpe for et venskab – og hvornår skal du give slip? Derfor er venskaber vigtige Venskabets uskrevne regler Reparer venskabet, når det er muligt Brug for forandring Når venskaber må slutte Et venskab er værd at sørge over

   Mange gange om dagen støder vi på budskaber om, at vi skal passe på os selv, sætte grænser og skære 'giftige' mennesker ud af vores liv. Denne slags råd florerer overalt på de sociale medier og afspejler en bredere tendens til, at vi opfordres til at bryde med relationer, der dræner os for energi eller skader os. At sætte grænser og være opmærksom på usunde mønstre i vores relationer kan være vigtigt for vores trivsel. Men når vi overfører denne tankegang til vores venskaber, risikerer vi at gøre komplicerede relationer til et spørgsmål om enten at finde sig i problemerne eller afslutte venskabet. Før vi beslutter os for, hvad vi skal stille op med en 'giftig' ven, er det derfor værd at stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er et venskab egentlig, og hvad forventer vi af det? Gode, nære venskaber har stor betydning for vores helbred, lykke og generelle trivsel og velvære. Vi lærer os selv at kende gennem vores relation til andre. Fordi vi selv vælger vores venner, har vi mulighed for at opsøge mennesker, der udfordrer os, giver os nye oplevelser og støtter os i uvante situationer. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor stadig flere af os kæmper med ensomhed og social isolation. Forskning beskriver ensomhed som en subjektiv oplevelse, vi kan have, selv når vi er omgivet af andre mennesker. Både antallet og kvaliteten af vores relationer har betydning. En undersøgelse viste, at 21 procent af voksne oplevede alvorlig ensomhed. Blandt dem, der følte sig ensomme, svarede 57 procent, at de ikke følte, de kunne vise deres sande jeg over for andre. Ensomhed er ikke kun et individuelt problem. Der findes også bredere politiske, sociale og miljømæssige forhold, som kan gøre det vanskeligere at skabe meningsfulde relationer og føle, at man hører til. Bare fordi vi har mennesker omkring os, betyder det ikke nødvendigvis, at vi føler os forbundet med dem. Derfor er det vigtigt at have venner, som vi føler os set og forstået af, som støtter os, og som vi kan være os selv sammen med. Vi er ikke altid enige om, hvad et venskab kræver. I modsætning til romantiske forhold bygger venskaber på langt mere fleksible sociale spilleregler. To mennesker kan betragte hinanden som nære venner, selvom de har vidt forskellige opfattelser af, hvad det indebærer. Hvor ofte skal man være i kontakt? Hvor hurtigt skal man svare på en besked? Hvilken form for støtte kan man forvente? Ordet 'ven''dækker over mange forskellige slags relationer. Der er venner, vi ringer til, når livet er svært, og venner, vi kender gennem arbejdet, sport eller fritidsinteresser. Andre ser vi sjældent, men de betyder stadig utrolig meget for os. Og så er der dem, der engang fyldte meget i vores liv, men som vi med tiden er gledet længere væk fra. Mønstre, ikke enkelte episoder En vanskelig situation er ikke nødvendigvis det samme som en 'vanskelig' ven. Et giftigt venskab er kendetegnet ved tilbagevendende adfærdsmønstre, der går ud over den ene parts trivsel. Det kan for eksempel være, at en ven forsøger at manipulere os, gentagne gange overskrider vores grænser, taler ned til os eller prøver at give os dårlig samvittighed. Det er vigtigt at huske, at mennesker kan udvikle sig og ændre adfærd. En enkelt episode siger derfor ikke nødvendigvis ret meget om en person. Det afgørende er, om der er tale om en enkeltstående hændelse, eller om den dårlige opførsel gentager sig. Der er forskel på en ven, der aflyser en middag en enkelt gang, og en, der konsekvent ikke har respekt for din tid. Der er også forskel på en ven, der har mindre tid til dig i en krævende periode, og et venskab, hvor støtten altid kun går den ene vej. Konflikter, skuffelser og forskellige forventninger er en naturlig del af alle relationer. Men der er forskel på at være uenige og på at gøre hinanden ondt. Derfor er det vigtigere at spørge: Hvad sker der egentlig i venskabet? Er der tale om en enkelt konflikt, eller er det noget, der sker igen og igen? Og hvad kan jeg gøre ved det? Når et venskab bliver svær...

Who has been a guest on Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Names identified in recent episode analyses. Showing up to five guests.

• Anne-Mette Hjalager
• René Bødker
• Dorte Lønsmann
• Laila Kjærbæk
• Henrik Vigh

Contact Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Guest appearances

Does not typically book guests

Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.

Shows with a similar audience

• 

  Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

• 

  Brainstorm

• 

  KRANIEBRUD

• 

  Kampen om historien

• 

  Vildt Naturligt

• 

  Stjerner og striber