Socialpædagogisk faglighed forandrer liv - i denne podcast hører du hvordan. Bliv klogere på metoder, tilgange og spændende emner indenfor det socialpædagogiske område, og lyt til engagerede socialpædagoger fortælle, hvordan de bruger deres faglighed i praksis.
Vi håber, du bliver inspireret. Tak for at lytte med!
Lægger du mærke til, hvad din krop fortæller dig i mødet med andre?
Som socialpædagog bruger du ikke kun din faglige viden og erfaring, når du arbejder med andre mennesker. Du bruger også dine sanser, dit nervesystem og din krop.
For i relationsarbejde er det ikke kun vigtigt at forstå den anden. Det er også vigtigt at kunne forstå sine egne reaktioner, regulere sit nervesystem og bevare nærværet – også når arbejdet bliver følelsesmæssigt krævende.
I denne episode møder du psykoterapeut Maja Pålsson til en samtale om embodiment, og om hvordan kroppen spiller en langt større rolle i relationsarbejdet, end mange måske er bevidste om.
Hun fortæller om, hvad der sker i kroppen i mødet med et andet menneske, og hvordan arbejdet med sanser, følelser og nervesystem kan styrke både nærvær, selvregulering og relationskompetencer.
Medvirkende: Maja Pålsson, psykoterapeut
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lyd
Redaktør: Frederikke Halling Hastrup
8 Oct 2026
Autisme, rusmidler og en behandling, der virker
Hvordan hjælper du et menneske med autisme ud af et skadeligt forbrug af rusmidler?
Når mennesker med autisme bruger rusmidler, kan rusen have en særlig funktion. Det kan være en måde at skabe ro på, dæmpe sanseindtryk, håndtere krav eller gøre socialt samvær lettere. Derfor kræver det en særlig tilgang, hvis rusmiddelbehandlingen skal lykkes.
I denne episode ser vi på, hvorfor den klassiske misbrugsbehandling kan komme til kort, når borgeren også har autisme – og hvorfor man er nødt til både at forstå rusens funktion og de udfordringer, der følger med autismen.
Selvom socialpædagoger ikke nødvendigvis har ansvaret for selve rusmiddelbehandlingen, spiller du en afgørende rolle. For det er ofte dig, der kender borgerens hverdag bedst. Ved, hvornår kravene bliver for store, hvornår sanserne bliver overbelastede. Og hvad der kan hjælpe borgeren til at finde andre veje end rusen.
Derfor skal du også høre, hvordan socialpædagoger og rusmiddelbehandlere kan samarbejde om en indsats, der både tager højde for autismen og det skadelige forbrug af rusmidler.
Medvirkende: Toke von Eitzen, socialpædagogisk konsulent hos Specialområde Autisme, Region Midtjylland og Martin Feltmann, socialpædagog og rusmiddelbehandler i ungerådgivningen på Skanderborg Rusmiddelcenter.Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
3 Sept 2026
Samlermani: Når ting tager overhånd og oprydning ikke er løsningen
Samler du på noget?
Det gør de fleste af os formentlig – men for nogle mennesker kan det at samle på ting har taget overhånd. Så meget, at det udvikler sig til samlermani.
Men hvorfor samler vi egentlig? Hvad sker der i hjernen, når vi knytter os til ting? Og hvorfor bliver det for nogle mennesker så svært at give slip?
I denne episode møder du psykoterapeut Kamilla Albek, som er medforfatter til bogen ’Samleren i os alle’. Hun fortæller om de psykologiske og neuropsykologiske mekanismer bag samlermani – og om hvorfor det at samle kan udvikle sig fra en interesse til en psykisk lidelse.
Du hører blandt andet om Kamilla Albeks ”7 typer af samlere”, om sammenhængen mellem samlermani, ADHD og autisme, og om hvorfor samlermani for nogle mennesker kan trigges af sorg, tab og livskriser.
Episoden kommer også ind på, hvordan man som fagperson kan møde mennesker med samlermani på en respektfuld måde, uden at skabe modstand eller oplevelsen af et overgreb.
I det nye diagnosesystem ICD-11 får samlermani sin egen diagnosekode. ICD-11 er endnu ikke implementeret i Danmark (september 2026).
Medvirkende:Kamilla Albek, psykoterapeut og forfatter til bogen Samleren i os alleTilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & lydRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Reach and audience
Public platform figures. Ratings count people who left a rating, not total listeners.
Spotify
4.9 / 5
16 ratings
Contact Socialpædagogerne
Guest appearances
Books guests
Based on episode analysis; this does not confirm that the show is currently accepting guests.
Pod Engine is an independent podcast discovery and analytics service and is not affiliated with or endorsed by this podcast. Artwork and show content belong to their owners. Full legal notice.
Explore this show Podcast research with Pod Engine